Det sidste slik: Legendarisk band stopper

Bandet Kiss har annonceret, at deres næste turné bliver bandets sidste.

Bandet Kiss med Gene Simmons i front drager ud på sin sidste turné nogensinde. Foto: REUTERS/Danny Moloshok (UNITED STATES-Tags: ENTERTAINMENT)(AMERICANIDOL-BACKSTAGE)
Offentliggjort Sidst opdateret

Når bandet Kiss snart drager ud på deres kommende turné End of the Road, bliver det bandets sidste nogensinde.

Det meddeler bandmedlemmerne selv på deres hjemmeside.

– Vi vil gerne sige farvel med en sidste turné. Vi kommer til at slutte på samme måde som vi begyndte – utilgivelige og ustoppelige. Det bliver vores mest eksplosive og største show nogensinde. Alle jer, der elsker os, kom og se os. Alle jer, der aldrig har set os, nu er tiden kommet, skriver Kiss på hjemmesiden.

Kiss blev kendt som et yders spektakulært livenavn fra midten 1970’erne, hvor især deres heftige brug af sminke og udklædning vakte opsigt.

Bandet består af medlemmerne Paul Stanley, Gene Simmons, Eric Singer og Tommy Thayer.

Der har dog været en del udskiftning i medlemmerne over årene.
Powered by Labrador CMS