Det skal Amalie Dollerup nu

’Badehotellet ’-skuespilleren er i gang med at pudse sangstemmen af til et kæmpe event

Offentliggjort Sidst opdateret

Lige så stille er Amalie Dollerup ved at indstille sig på et liv uden ’Badehotellet’, som har optaget hendes somre med optagelser de sidste 11 år.

Har nydt sommeren

Den sidste sæson af den utrolige seersucces blev vist i starten af året, så i år har hun nydt sommeren uden den faste skuespillertjans.

På ødegård i Sverige

 - Vi har været lidt rundt i Danmark på visit hos familien plus en uge på ødegård i Sverige. Og så har vi passet hus og have, fortalte den 38-årige skuespiller sammen med sin mand, Andreas Jebro til Kendte.dk ved Revyernes Revy søndag i Teltet på Bakken.

Kæmpe fornøjelse

 - Vi har set fire revyer, og det har været en kæmpe fornøjelse at se kollegaerne arbejde og opleve, hvordan emnerne gribes an, sagde parret samstemmende.

I skarp træning

 Amalie Dollerup er nu gået i skarp træning med stemmen for at gøre sig klar til forskellige koncerter fremadrettet.

 - Jeg skal synge ved H.C. Andersens Festival i Odense med fokus på den danske filmskat. Det nørder jeg rigtigt meget, og det er sjovt, sagde hun.

Amalie Dollerup har nydt sommeren.
Powered by Labrador CMS