Det spanske kongepar på officielt besøg hos Trump
Kong Pilipe og dronning Letizia af Spanien besøgte præsident Trump i 2018. Nu har han inviteret dem igen.
For tredje gang i sin tid i præsidentembedet skal Trump her i foråret være vært ved et officielt statsbesøg i USA. I 2018 kunne han byde velkommen til den franske præsident Emmanuel Macron, og i september 2019 var det den australske premierminister Scott Morrison, der var på besøg.
Artiklen fortsætter under videoen
Nu er det så det spanske kongepar, kong Filipe og dronning Letizia, der har takket ja til en invitation fra præsidenten. Parret bliver modtaget i Det Hvide Hus den 21. april. Det skriver Hello Magazine.
“Besøget vil markere vore to landes nære venskab og fælles historie samt bekræfte vores forpligtelser til at stå sammen om at tackle tidens globale udfordringer”, fremgår det af en erklæring fra værtslandet.
Det er ikke første gang kong Felipe og dronning Letizia skal træffe Donald Trump. Det gjorde de også på en rejse til USA i juni 2018. Dengang mødtes parret til te med præsidenten og hans hustru Melania i det ovale værelse. Der var dog ikke tale om et officielt statsbesøg.
Det fremgår ikke om kongeparret har deres to døtre, kronprinsesse Leonor og prinsesse Sofia, med på besøget.