Det spiller for Nikolai
Der er andet end studierne på programmet for greven
Grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup har nu taget hul på deres fire måneder lange studie på University of Technology i australske Sydney.
Men ud over bøgerne har han også tid til andet.
På job foran kameraet
Blandt andet at passe sin modelkarriere.
Det fremgår af række små, nye 'stories' han har delt på Instagram.
Her ser man ham både få arrangeret lokkerne og foran kameraet i Centennial Park i Sydney.
Og noget kunne tyde på, at det er en Gucci-opgave, han har gang i.
I hvert fald afslører et af de fotos, han har delt, at han er iført en blå og hvidstribet skjorte fra det berømte, italienske modehus.
I stald hos Kult
Det er ikke den store overraskelse, at Nikolai, der i øvrigt kan fejre 24 års fødselsdag på mandag, jobber sideløbende med studierne i Sydney.
I starten af august kom det nemlig frem, at han er kommet i stald hos den australske afdeling af det internationale modelbureau Kult.