Det tør Hr. Skæg alligevel ikke

Når nogle af landets populære Ramasjang-figurer indtager Cirkus Summarum, udfordrer de børnene mere, end når de er på skærmen. Blandt andre Mikkel Lomborg

I år byder DR Big Bands cirkusorkester og Muskelsvindfonden på Cirkus Summarum for 10. år i træk. Hr. Skæg ved Cirkus Summarums 10 års fødselsdag som fejres, og pressen, børnereportere og barnlige sjæle er hermed inviteret til at deltage i fejringen. Det sker tirsdag den 6. marts 2018 (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
I år byder DR Big Bands cirkusorkester og Muskelsvindfonden på Cirkus Summarum for 10. år i træk. Hr. Skæg ved Cirkus Summarums 10 års fødselsdag som fejres, og pressen, børnereportere og barnlige sjæle er hermed inviteret til at deltage i fejringen. Det sker tirsdag den 6. marts 2018 (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
Udgivet Opdateret

Siden 2009 har Cirkus Summarum inviteret landets børn og deres forældre ind under teltdugen til underholdning, sjov og spænding.

I Cirkus Summarum optræder fire kendte figurer fra DR's Ramasjang-univers for børnene. Det er forskelligt, hvem der indtager manegen fra sæson til sæson. Men en figur er altid med: Hr. Skæg.

For 51-årige Mikkel Lomborg, der er manden bag figuren, sker der noget helt specielt, når børnene træder ind i teltet. Det er som at forsvinde ind i en ny verden.

Ville klage

Selv om børnene kender karaktererne, så kan de velkendte ansigter udfordre børnene meget mere, når de ved, at de voksne ser med.

- Der er ting, vi kan gøre i cirkusteltet, som vi ikke kunne gøre i det normale fjernsyn. Så ville DR blive bestormet med klager, siger Mikkel Lomborg.

Er trygt

Handling, effekter og indtryk skal være mindre udfordrende i fjernsynet, fordi mange børn ifølge Mikkel Lomborg sidder for sig selv, når de ser DR's programmer på iPaden eller fjernsynet.

I Cirkus Summarum er de derimod sammen med deres forældre.

Det giver mulighed for at udfordre følelserne, for børnene har en hånd i nærheden, de kan klemme.

- Cirkus er et trygt sted, hvor man kan tillade sig at overskride nogle grænser, fordi man er der sammen med sin familie eller andre voksne, man kender godt, siger Mikkel Lomborg og fortsætter:

Kan lege det

- Og så har børnene mulighed for at gå ud og efterbearbejde det bagefter og snakke om det og lege det. Det er en vigtig proces.

Den tryghed udnytter Mikkel Lomborg i rollen som Hr. Skæg. For han vil arbejde med børnenes angst på en måde, det ikke er muligt i de velkendte tv-programmer.

Powered by Labrador CMS