Det vidste du ikke om Olsen Banden

Selvom Olsen Banden altid gerne vil stikke af til Mallorca og også kommer af sted et par gange, så er der faktisk ikke optaget en eneste scene på øen. Læs her flere ting som du ikke vidste om Olsen Banden.

Olsen-banden går amok fra 1973. Dette er den 5. i rækken af 14 Olsen-banden-film. Her Egon, Benny og Kjeld spillet af Ove Sprogøe, Morten Grunwald, Poul Bundgaard. Foto: Svend Aage Mortensen/Scanpix (Arkivfoto)
Olsen-banden går amok fra 1973. Dette er den 5. i rækken af 14 Olsen-banden-film. Her Egon, Benny og Kjeld spillet af Ove Sprogøe, Morten Grunwald, Poul Bundgaard. Foto: Svend Aage Mortensen/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Vi har her samlet ting du ikke vidste om Olsen Banden.

– De to første Olsen Banden film var i første udkast en samlet film, der blev delt op i to, da den ellers var blevet meget lang.

– Hvert forår tog Erik Balling og Henning Bahs til Paris for at skrive et Olsen Banden-manuskript. De boede på det samme hotel og de samme 2 værelser hvert år, Hotel Proust værelse 28 og 32. Det er også det hotel, der danner kulisse for Olsen Banden over alle bjerge, der foregår i Paris, med den prostituerede Suzanne og Bennys berømte” nu”-replik, der får Suzanne til at klæde sig af midt under bandens kup – med det resultat, at Benny kaster sig over Suzanne og lader Egon og Kjeld i stikken.

– Selvom Olsen Banden altid gerne vil stikke af til Mallorca og også kommer af sted et par gange, så er der faktisk ikke optaget en eneste scene på øen. Filmholdet tog nemlig til Costa del Sol for at optage Mallorca-scenerne.

– Under scene 4 på Nordisk Film er der en 3 meter dyb grav (10 meter lang og 4 meter bred). Oprindeligt gravet så man kunne filme i to etager. Denne grav blev en redning, da man i 1971 indspillede Olsen Banden i Jylland. Der er en central scene, hvor et naziprojektil kører på skinner i loftet i en af Vestkystens bunkere. Denne scene var nøje planlagt af Henning Bahs, og han havde fixet det hele, så projektilet skulle styres med en fjernbetjening. Men da det hele var rigget til i tyskerbunkeren, og man trykkede på start, skete der ingenting. Sandsynligvis fordi radiobølgerne ikke kunne sende i en bunker, der er fyldt med jern og tyk beton. Så man måtte opgive scenerne og nøjes med at optage alt, hvad man kunne uden for bunkeren. Så vendte man snuden mod Valby igen og byggede hele bunkeren op på scene 4 i stedet. Man rev noget af gulvet op og fyldte vand i graven. Så alle billeder fra bunkeren indvendigt er kulisse. Den bunker, man ser på film, er altså bygget op af masonitplader og puds, og det vandhul, Egon Olsen hopper i iført dykkerdragt inde i bunkeren er udgravningen, der var fyldt op med vand.

– Ove Sprogøe ville gøre alt for, at Olsen Banden-filmene blev super gode. Derfor ville han til optagelserne af Olsen Bandens sidste bedrifter også selv stå i baljen, hvor Egon støbes fast i cement og sænkes i havnen. Men Erik Balling insisterede på, at det skulle være en dukke, da det ville være for farligt at lave scenen med et levende menneske. Det var meget heldigt, i det scenen ikke gik som planlagt. Da baljen med dukken rammer vandoverfladen, synker den ikke, men bliver stående. Kranen rammer dukken, som mases flad.

– Ove Sprogøe insisterede dog ikke på at blive frosset ned, som Egon bliver det i Olsen Banden går amok. Den scene var Henning Bahs inde over. Der blev lavet en afstøbning af Sprogøes ansigt, og masken blev kridtet op. Men dukken skulle jo ryge på cigaren. Dette løste Bahs ved at sætte en lille rød pære i enden af cigaren, som man kunne tænde, når Egon sugede ind. For at dukken kunne puste røg ud igen, havde Bahs sat en lang tynd gummislange ud gennem munden, og så sad Bahs ellers selv under optagelserne og pustede røg ud gennem munden på Egon.

– Olsen Banden på sporet hed gennem hele manuskriptprocessen “Olsen banden vender tilbage”, men efter Ove Sprogøes søn, Henning Sprogøe, havde læst manuskriptet foreslog han sin far, at filmen skulle hedde Olsen Banden på sporet. Det synes både Sprogøe, Erik Balling og Henning Bahs så godt om, at de ændrede titlen.

– Olsen Banden-holdet havde næsten ikke en regnvejrsdag under alle optagelserne til de første 13 film, men til den sidste havde de nærmest ikke andet.

Olsen Banden i tal

– Olsen Banden står for de 3 bedst sælgende danske biograffilm siden 1976, hvor DFI begyndte at føre statistik over billetsalget. Olsen Banden ser rødt er den mest sælgende danske film i biograferne med 1.201.293 solgte billetter. Herefter kommer Olsen Banden deruda’ og Olsen Banden går i krig med henholdsvis 1.044.801 og 1.005.759 solgte billetter. Kun De røde heste fra 1950 forventes at have solgt flere biografbilletter.

– Olsen Banden indtager en suveræn førsteplads blandt de mest populære danske filmklassikere på Dansk Filmskat.

– Siden Olsen Banden deruda’ blev tilgængelig for en måneds tid siden, er den blevet set mere end 6.000 gange.

– Olsen Banden-filmene udgør 3 % af det samlede udbud på Dansk Filmskat, men stod for mere end 13 % af den samlede streaming i august.

Powered by Labrador CMS