Det vidste du måske ikke om Kevin Magnussen

De fleste danskere kender nok til den danske racerkører Kevin Magnussen. Om ikke andet så af navn. Men hvad ved vi egentlig om ham?

Offentliggjort Sidst opdateret

Kevin Magnussen er nærmest blevet folkeeje i Danmark. Han er også uden sidestykke det største navn, når det handler om aktive, danske racerkørere og iøvrigt den eneste dansker, der lige nu kører med i vedens mest præstigefyldet klasse, Formel 1.

Hver eneste gang, han er i ilden, uanset om det gælder træning, kvalifikation eller løb, sidder masser af fans klinet til TV-skærmen for at følge ham. Altså hvis de da ikke har pakket kufferten og er taget afsted for at følge ham live fra sidelinjen på alverdens baner. Det er i hvert fald en kendsgerning, at man stort set hver eneste gang han kører, kan spotte Dannebrog på tilskuerpladserne.

Det startede i Formel Ford

Kevin Magnussen har i karrieren kørt i flere forskellige klasser. Han debuterede i og vandt den danske Formel Ford-serie i 2008.  Allerede året efter rykkede han videre til Formel Renault 2.0, hvor han kørte for Motopark Academy-teamet  og deltog i Northern European Cup (NEC).

Han fortsatte hos Moto Academy-teamet i 2010, men nu for at føre Formel 3. Her kørte han i den tyske Formel 3-serie, og sluttede på en samlet tredjeplads. Han nød desuden den store anerkendelse at blive kåret til “Rookie of the Year”.

I såvel 2011 som 2012 var arbejdsgiveren Carlin teamet. Det første år deltog han i den Britiske Formel 3 serie, hvor han efter syv løbssejre, ni podie-pladser samt seks pole-positions og desuden ni hurtigste omgange, kørte sig ind på en samlet andenplads. Året efter blev han forfremmet til den noget mere prestigefyldte World Series by Renault 3.5. Samtidig blev han valgt som udviklingskører af McLaren, og deltog i Formel 1 Young Drivers Test i Abu Dhabi, hvor han var hurtigst af samtlige testkørerne.

En fantastisk sæson

Han fortsatte i World Series by Renault 3.5 i 2013, nu for franske DAMS, og kunne hyldes som samlet vinder efter en helt fantastisk sæson. Hele fem løbssejre, tretten podie-pladser og otte hurtigste omgange blev det til.

Siden 2017 har han været tilknyttet amerikanske Haas i Formel 1 og har kontrakt med teamet i hvert fald til og med 2020. Før da har han kørt Formel 1 hos såvel McLaren som Renault. Han har endnu aldrig prøvet at vinde et Formel 1 løb, men han har som den eneste dansker prøvet at være på podiet. Det var efter at være blevet nummer to i Australske Melbourne tilbage i 2014.

Powered by Labrador CMS