Vejarbejde lukker ramper ved Kolding

Et vejarbejde på motorvejen ved Kolding lukker ramper. Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Udgivet Opdateret

Fra på søndag og frem til fredag den 5. september udfører Vejdirektoratet asfaltarbejde på Sønderjyske Motorvej (E45) ved Kolding.

Arbejdet finder sted i nordgående retning fra rampe <64> Kolding V til rampe <63> Bramdrupdam. Asfaltarbejdet vil primært blive udført som aften- og natarbejde mellem klokken 18 og 06. På fredage og søndage fra klokken 20-06.

Konsekvenser for trafikanterne

Arbejdet vil medføre overledning til modsatte spor med et spor farbart i begge retninger.

Ligeledes betyder asfaltarbejdet, at tilkørselsrampe <64> Kolding V,  frakørselsrampe <63> Bramdrupdam samt tilkørslen fra Esbjergmotorvejen i nordgående retning ved rampe <64> Kolding V vil være spærret i arbejdsperioderne.

Trafikanter fra Esbjergmotorvejen som skal mod Vejle og Odense vil blive ledt sydpå til rampe <65> Kolding S, og derfra retur mod henholdsvis Vejle og Odense.

Alle spor og ramper vil være åbne i dagtimerne fra klokken 06.00 til 18.00.

Powered by Labrador CMS