DiCaprio indblandet i korruption: Opfordres til at betale millioner tilbage

Den kendte skuespiller, Leonardo DiCaprio, bliver opfordret til at tilbagebetale donationer stjålet fra en malaysisk fond.

Leonardo DiCaprio spillede børshandleren Jordan Belfort i filmen The Wolf of Wall Street.Foto: Mike Blake / SCANPIX
Foto: Mike Blake / SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Leonardo DiCaprio’s fond, the Leonardo DiCaprio Foundation (the LDF), har modtaget donationer fra en malaysisk fond, der eftersigende har været udsat for underslæb. Donationerne har været med til finansiere skuespillerens film The Wolf of Wall Street. Det skriver The Telegraph.

Fonden bliver lige nu efterforsket af USA’s justitsministerium, da den eftersigende er knyttet til en 3,5 milliarder dollar underslæbsskandale, hvor nogle af pengene har været med til at finansiere DiCaprio’s film i 2013. Fonden kaldet 1MDB, er en statslig ejet investeringsfond, og skuespilleren møder nu opfordringer om at betale de “beskidte” penge tilbage.

“Drikkeven” hjælper DiCaprio i nød

Justitsministeriet har nu indgivet en klage i Los Angeles sidste måned, og sagen bliver kaldt den hidtil største indenfor underslæb. Man mener at mindst en milliard dollar, der kan spores tilbage til konspirationen, er blevet hvidvasket igennem USA, og brugt til at købe “aktiver” der. 1MDB er ejet af den malaysiske stat og indeholdt cirka otte milliarder dollar, inden skandalen. Ifølge de amerikanske myndigheder blev 3,5 milliarder dollar ulovligt brugt mellem 2009 og 2015.

Ifølge klagen brugte en malaysisk forretningsmand, Jho Low, en trejdedel af de ulovlige penge selv. Low er også kendt som en af DiCaprio’s “drikkevenner”, og han har eftersigende hjulpet DiCaprio’s fond ved at købe champagneflasker til skuespillerens fødselsdagsfest i 20113. Han har også betalt 1,1 millioner dollar for kunst ved en auktion betalt af DiCaprio’s fond, samt doneret en 700.000 dollar skulptur til en anden aktion, også afholdt af skuespillerens fond.

Det siges også, at millioner af dollar er blevet overført til Riza Aziz, som er stedsøn til den malaysiske premierminister. Aziz er ejer af produktionsfirmaet Red Granite Pictures, der finansierede DiCaprio’s 2013 film The Wolf of Wallstreet.

Fredsrepræsentant burde bekæmpe korruption

Selvom han ikke direkte er impliceret, er DiCaprio navngivet som “Hollywood skuespiller 1” i den 136-siders lange klage fra justitsministeriet.

Mange var overrasket, da DiCaprio ikke dukkede op til en fundraiser for Hilary Clinton sidste uge, hvor kuffertprisen var 33.400 dollar. Den officielle grund var en ændring i produktionsskemaet på hans nye film Before the Floods, og  DiCaprio’s ven Justin Timerlake samt hans kone Jessica Biel trådte til i stedet. De amerikanske medier har dog spekuleret på, om hans tilbagetrækning var en måde at undgå, at Clinton blev indblandet i sagen angående 1MDB.

I sidste uge sagde Bruno Manser Fondene, en regnskovs velgørenhed, at de havde sendt et åbent brev til DiCaprio, hvor de bad ham om, at give pengene fra 1MDB tilbage. Organisationen sagde, at DiCaprio som grundlægger af sin miljøvelgørenhed og en udpeget fredsrepræsentant for FN, har et ansvar for at stoppe korruption.

Repræsentanter for DiCaprio og hans fond er ikke kommet med nogle kommentarer.

Powered by Labrador CMS