Disse forbrydelser har chokeret os mest
Jesper Stein, Lone Theils og Michael Katz Krefeld er alle stødt på grufulde sager, som de aldrig glemmer.
Når man som krimiforfatter bruger det meste af sin tid på at skrive om lemlæstede lig og bloddryppende mordvåben og forsøger at sætte sig ind i hovedet på psykopatiske drabsmænd, er der så efterhånden noget, der kan chokere en?
Ja, lyder det korte svar fra tre af Danmarks mest populære krimiforfattere, som her fortæller om forbrydelser, der i særlig grad har rystet dem.
Jesper Stein, forfatter til serien om Axel Steen og senest aktuel med “Solo”:
– Jeg har arbejdet som krimi- og retsreporter i ti år, før jeg blev forfatter, og jeg har dækket nogle sager, som er blevet hos mig. Det er især voldtægtssager og sager om seksuelle overgreb på børn.
– Jeg husker blandt andet en frygtelig sag om en ung au pair-pige, som var blevet slæbt igennem Københavns gader og voldtaget tre forskellige steder. Der var folk på gaden, som havde set det, men de havde troet, at det bare var en festlig sammenkomst. Det var helt frygteligt, siger Jesper Stein.
I retten havde gerningsmanden hårdnakket påstået, at det ikke var ham, der havde voldtaget pigen, selv om der var klare dna-beviser mod ham.
Bliver et monster
Den slags sager, hvor gerningsmanden nægter sig skyldig på trods af tunge tekniske beviser, gør generelt indtryk på Jesper Stein.
– Et eller andet sted tror jeg, vi alle sammen – i langt mindre målestok – kender det. Vi gør ting, som er så ubærlige eller pinlige, at vi ikke kan leve med det, og derfor vil vi gerne have det til at gå væk.
– Hvis en drabsmand eller en voldtægtsmand tager sine gerninger på sig, så bliver han til et monster, og så ender mange med at tage livet af sig. Den slags gør stort indtryk på mig, siger Jesper Stein.
Lokkede kvinder
Lone Theils, forfatter til serien om Nora Sand og senest aktuel med “Heksedrengen”:
– Jeg har arbejdet som krigskorrespondent i Kosovo og har generelt set og hørt meget, så jeg er egentlig rimelig hærdet. Men sagen, som min bog “Pigerne fra Englandsbåden” er inspireret af, gjorde stort indtryk på mig, fortæller Lone Theils.
Sagen, som Lone Theils refererer til, handler om den amerikanske seriemorder Rodney Alcala, som blev dømt til døden for mord på flere kvinder og unge piger mellem 1977 og 1979.
For at komme i kontakt med sine potentielle ofre udgav Rodney Alcala sig for at være fotograf og lokkede unge kvinder og børn til at posere foran kameraet.
Da politiet i 1979 ransagede Rodney Alcalas lagerrum i Seattle, fandt de adskillige billeder af vestlige, afrikanske og latinamerikanske kvinder.
Artiklen fortsætter under videoen.
Sagen nåede til Danmark
I seriemorderens fotoarkiv var der også et billede af to 14-15-årige danske piger, som var blevet fotograferet på Københavns Hovedbanegård.
Dansk politi blev opfordret til at offentliggøre billedet for at finde ud af, hvad der var sket med de to piger, og det viste sig, at de stadig var i live, fortæller Lone Theils.
– Sagen inspirerede mig meget. Jeg læste en bog om de forbrydelser, Rodney Alcala havde begået, og jeg har simpelthen aldrig læst noget så forfærdeligt i hele mit liv. Jeg sad næsten og tudede.
– Der var blandt andet en beskrivelse af mordet på en ung pige, som helt tydeligt havde været udsat for ufattelig smerte og ufatteligt fornedrende voldtægt. Det var isnende uhyggeligt, fordi det rent faktisk var sket.
– Der var et fuldstændig fravær af menneskelighed, og det skræmmer mig, siger Lone Theils.
Børn og kvinder
Michael Katz Krefeld, forfatter til Ravn-serien og senest aktuel med “Mørket kalder”:
– Da jeg skrev “Mørket kalder” gik jeg specifikt efter nogle meget grumme sager, fordi jeg gerne ville gøre handlingen ret sort-hvid. Her er de gode, og her er de onde.
– Så jeg kiggede på sager om pædofili, vold, børnemishandling og voldtægt, som jeg brugte nogle elementer fra. Det er især sager mod børn og kvinder, der chokerer mig, siger han.
Michael Katz Krefeld bliver også meget påvirket af sager, hvor børn slår ihjel.
Det emne berørte han, da han skrev krimien “Dybet”, som handler om de to skolekammerater Morten og Kasper, der myrder en lille pige.
– Jeg synes, det er meget svært at håndtere, når børn slår ihjel, fordi det er så ulogisk. Man kan godt forstå, at voksne er onde, og man kan til dels forstå, at voksne er onde mod børn.
– Men at børn kan være onde mod andre børn i så ekstrem grad, at de slår dem ihjel eller mishandler dem, hvor kommer det fra?
– Når jeg hører om sådan nogle sager, tænker jeg, at ondskaben må ligge latent i os alle sammen. Det handler bare om, hvorvidt den kommer ud, siger Michael Katz Krefeld.