Disse kendte danskere mistede vi i 2017
En stor skuespiller, en elsket sangerinde og dansk prinsesses mand var blandt de kendte danskere, der døde i 2017.
I 2017 mistede vi flere kendte danskere.
Prinsesse Benediktes mand døde
Prinsesse Benediktes mand prins Richard sov stille ind på slottet i Berleburg den 13. marts. Han blev 82 år.
Prins Richard blev bisat den 21. marts i Evangelischen Stadtkirche i Bad Berleburg.
Der var 400 gæster til bisættelsen og kongehusene i Norden var pænt repræsenteret.
Fra det danske kongehus deltog dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie.
Fra det norske kongehus var det prinsesse Märtha Louise, der deltog.
Også dronning Silvia og prinsesse Madeleine, der er prinsesse Benediktes gudbarn, var rejst til bisættelsen fra Sverige.
Elsket skuespiller døde
Den elskede skuespiller Baard Owe døde i sit hjem lørdag 11. november, efter at han havde afsluttet et kort strålebehandlingsforløb og kemoterapi for lungekræft.
Baard Owe arbejdede som skuespiller til det sidste, og han var på arbejde dagen før, at han døde.
Baard Owe har arbejdet som skuespiller i mere end 50 år i både ind- og udland.
Herhjemme er han blandt andet kendt for sin rolle som overlæge Bondo i Lars von Triers tv-serie “Riget” og den mærkelige altmuligmand John i “Hotellet”.
Sangerinde døde
Den danske sangerinde Katy Bødtger døde 4. maj. Hun blev 84 år.
Katy Bødtger har en lang karriere i underholdningsbranchen bag sig.
Hun har vundet det danske Melodi Grand Prix i 1960 med sangen “Det var en yndig tid”, og så hun kendt for at have sunget “Fiskerpigens sang”.
Desuden er hun stemmen bag sangene “Så går vi til enkebal”, “Blå viol”, “Farvel, Jimmy, farvel”, “Som duft af røde roser” og “Lille sorte stær”.
Se flere danske kendisser vi har mistet i 2017 i galleriet øverst i artiklen…