Disse kongelige har haft et rigtigt job
Det er ikke alle kongelige, der har været royale fra barnsben. Nogle har før den adelige titel haft et job
Se flere fotos i billedgallerietherover
De, der har giftet sig ind i den royale familie, har fået en smag af, hvordan livet er for alle os, der ikke har blåt blod i årerne. Men ved du egentlig, hvad de har lavet før deres job blev at være bedre halvdel til en kongelig?
Jobtitlerne spænder bredt, men fælles for dem alle er, at det blev lagt på hylden, da de trådte officielt ind i en royal familie. Det skriver Hello!
I galleriet ovenfor kan du læse, hvad de mange kongelige medlemmer lavede før de skiftede jobtitler ud med adelige.
Stor stjerne
Det er ingen hemmelighed, at prins Harrys udkårne Meghan Markle er skuespiller.
Hun er bedst kendt for sin rolle som Rachel i serien Suits, som stadig spytter sæsoner ud. Det er dog blevet sæsoner uden Meghan, efter hun blev gift med prins Harry og fik titlen som hertuginde af Sussex.
Nu er skuespillerlivet byttet ud med rollen som mor og kongeligt medlem.
Ikke den eneste skuespiller
Det er faktisk ikke første gang, at en skuespiller er blevet medlem af den kongelige familie.
I 1956 skete det for den amerikanske skuespiller Grace Kelly. Midt i en lovende karriere, der allerede havde budt på et hav af priser, forelskede hun sig i fyrst Rainier den tredje.
Parret blev gift, og prinsessen af Monaco måtte som 26-årig lægge skuespillet på hylden.
Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel