Disse kongelige har optrådt som skuespillere

Meghan Markle, som snart gifter sig med prins Harry af Storbritannien, er kendt fra "Suits". Også andre i det britiske kongehus har givet den som skuespillere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry af Storbritannien gifter sig 19. maj med den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle, der siden forlovelsen i november 2017 har droppet sin skuespillerkarriere for at overgå til den royale tilværelse.

Den 36-årige amerikaner, der efter sit ja i St. George’s Chapel ved slottet Windsor i England bliver kongelig brite, er især kendt for sin hovedrolle i hitserien “Suits”.

Men også andre royale før hende har optrådt i fiktionens verden. I galleriet over artiklen kan du se eksempler på “royale” skuespillere.

For eksempel Dronning Elizabeth. der optrådte i en såkaldt cameo som sig selv i en videosekvens under åbningsceremonien til de olympiske lege i Englands hovedstad, London, i 2012.

Den dengang 86-årige regent åbnede OL med en filmsekvens sammen med James Bond, der blev spillet af Daniel Craig.

James Bond i Craigs skikkelse hentede således den britiske majestæt på Buckingham Palace, inden de lettede i en helikopter for at springe ud over det olympiske stadion for at åbne legene – den del var optaget med en stuntmand.

Hun er ingenlunde den eneste. Klik dig gennem galleriet.

Powered by Labrador CMS