DJ dræbt i tragisk flystyrt: Blev 32 år

Fem mennesker omkom, da et fly styrtede ned i USA for nyligt. Blandt dem var DJ'en Navid Izadi.

En amerikansk DJ mistede livet i et flystyrt for nyligt. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag styrtede et fly med fem mennesker ombord ned på en parkeringsplads i Santa Ana, California i USA. Det skriver CBS News.

Nu erfarer Los Angeles Times ifølge mediet Billboard, at den amerikanske DJ, sanger og producer Navid Izadi skulle være blandt de dræbte i flystyrtet.

Ombord på flyet skulle også have været Izadis mor og flere af morens kolleger ifølge Billboard.

Den 32-årige DJ – med det borgerlige navn Navid Hakimi – var medlem af musikkollektiverne Wolf + Lamb og Soul Clap, og han udgav i 2012 albummet ‘Ain’t Got the Time’.

Nedenfor kan du se nogle af reaktionerne på de sociale medier på Navid Izadis død:




Powered by Labrador CMS