Død af coronavirus
Tidligere frontmand for The Temptations døde i sit hjem. Han blev bare 49 år.
Mellem 2006 og 2015 var Bruce Williamson forsanger i hitgruppen The Temptations.
Nu er han død, bare 49 år gammel, skriver amerikanske medier.
Den store sanger døde i sit hjem i Las Vegas.
Han har ifølge TMZ kæmpet en brav kamp efter at være blevet smittet med Covid-19, men i sidste ende tog sygdommen altså livet af ham.
Williamson døde søndag, har hans søn bekræftet.
“Ingen ord kan udtrykke, hvordan jeg har det lige nu. Jeg elsker dig, far. Tak, for at være fantastisk. Tak, for at være elskende. Tak, for at være den, du har været. Jeg beder til gud, at vi vil ses igen. Jeg elsker dig, far”, har sønnen blandt andet skrevet på Instragram.
The Temptations er en legendarisk soul-gruppe startet i Detroit omkring 1960’erne.
Gruppen har stået bag kæmpehits som “My Girl” og “The Way You Do the Things You Do”.
Williamson trådte ind i gruppen i 2006 og var hurtig til at udtrykke ærefrygt.