Død af kræft – kun 49 år gammel
Pressechef i DBU Jacob Wadland er død.
Pressechef i DBU, der i mange år har været med omkring det danske herrelandshold i fodbold, er død.
Jacob Wadland er død efter længere tids kræftsygdom. Han blev 49 år gammel.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det oplyser DBU i en officiel meddelelse på Twitter.
Siden 1997 har Jacob Wadland været en del af DBU, hvoraf mange af årene er gået med at være en del af staben omkring Danmarks herrelandshold.
Igennem årene har han arbejdet med mange fodboldkolleger, ligesom han også har udført opgaver fra den højeste instans inden for fodbold i Europa.
Organisationen beskriver Jacob Wadland som værende en mand, som alle på arbejdspladsen kunne lide.
“Jacob har været en særdeles vellidt og højt agtet kollega, der altid spredte smil og glæde på sin vej, hvad enten det var blandt landsholdsspillere, trænere, kolleger samt journalister og mediefolk,” skriver DBU.
Han beskrives yderligere som værende skarp og en fremragende repræsentant for fodbolden.
Tabet af kollegaen er også noget, som organisationen begræder, for der er meget ved Jacob Wadland, der vil blive savnet, blandt andet hans diskussionslyst og kulsorte humor.
Efter at have kæmpet med en kræftsygdom i fem år, blev det desværre til et nederlag.
Organisationen sender desuden deres støtte i retningen af Jacob Wadlands efterladte.