Død af skrækkelig sygdom
Nu er han død
Den israelske skuespiller Chaim Topol, bedst kendt for sin rolle i "Spillemand på en tagryg" fra 1971, er død i en alder 87 år.
Det oplyser det israelske præsidentkontor ifølge Reuters.
Sidste timer
Familien har angiveligt fortalt, at han levede sine sidste timer i løbet af onsdag. Han var diagnosticeret med Alzheimers.
Den israelske præsident beskriver Topol som en "talentfuld skuespiller, som erobrede mange scener både i Israel og udlandet" og som "fyldte biograflærreder med sin tilstedeværelse".
Modtog Golden Globe
Topol modtog Golden Globe-prisen for sin rolle i filmen og var også nomineret til en Oscar.
"Spillemand på en tagryg" opføres stadigvæk verden over. I 2021 blev den opsat på Det Ny Teater i København med Tommy Kenter i hovedrollen.
Russisk mælkemand
Den foregår i 1905 i Zarens Rusland, hvor mælkemanden Tevye forsøger at holde balancen som spillemand på en tagryg, mens han er klemt mellem traditioner og nye tiders normer.
Det er netop denne Tevye, der gjorde Chaim Topol berømt.
Traditioner over kærlighed
Tevyes døtre vil ikke lade deres far bestemme over, hvem de skal gifte sig med, så derfor stilles han over for spørgsmålet om, hvorvidt kærligheden til børnene vejer stærkere end loyalitet overfor traditionerne.
Ifølge Det Ny Teater er "Spillemand på en tagryg" er en af de største Broadway-succeser nogensinde.