Død efter hjerneblødning
Den svenske karakterskuespiller Lil Terselius er stille sovet ind
En af de helt store aktører på den svenske teaterscene, Lil Terselius, er gået bort.
Hun døde tirsdag den 26. oktober som følge af en hjerneblødning.
Det skriver blandt andet Aftonbladet.
Tilknyttet Dramaten
Lil Terselius var tilknyttet den svenske nationalscene Dramaten, hvor hun har spillet et hav af store roller.
"Det er med stor sorg, vi har modtaget beskeden om Lils bortgang. Hun vil blive dybt savnet af alle kolleger, som har haft æren af at arbejde sammen med hende," lyder det i en erklæring fra Dramatens teaterchef Mattias Andersson.
Vandt en Guldbagge
Lil Terselius var først og fremmest kendt fra teaterscenen, men hun var også med i en række tv-serier og film.
Hun vandt for eksempel 'Guldbagge-prisen' som bedste kvindelige skuespiller for sin rolle i filmen 'Den allvarsamma lekenen' i 1977.
Man så hende også i tredje sæson af den dansk-svenske tv-serie 'Broen'.
Lil Terselius blev 76 år gammel.