Død efter kort sygdomsperiode
En af de helt store på den norske musikscene, trommeslageren Magne Lunde, er død
Trommeslageren Magne Lunde, der regnes for en af de helt store på den norske musikscene, er gået bort.
Han døde tirsdag aften efter et kort sygdomsforløb.
Det skriver Ballade.no.
Tilbudt plads i AC/DC
Magne Lunde, der blandt andet var med i popgruppen Saft, der i sin storhedstid var et af Norges største bands, havde en gloværdig karriere og spillede sammen med et utal af store, norske kunstnere.
Blandt disse Jahn Teigen og Jan Eggum.
Han blev ifølge Ballade.no også på et tidspunkt tilbudt at blive en del af kult rock-bandet AC/DC.
Tildelt Kongens Fortjenestmedalje
Magne Lunde bidrog gennem karrieren til indspilningen af flere end 150 albums og høstede en lang række musikudmærkelser.
I november 2012 blev han sågar tildelt Kongens Fortjenestmedalje i sølv af kong Harald for sit lange virke indenfor norsk musik.
Magne Lunde blev 70 år gammel.