Død efter lang kamp mod brystkræft
'Dronningen af sex-legetøj' Jacqueline Gold blev blot 62 år gammel
Den britiske forretningskvinde og multimillionær Jacqueline Gold er gået bort.
Hun døde torsdag aften efter en syv år lang kamp mod brystkræft.
Det skriver blandt andet Sky News.
Gjorde brandet mere spiseligt
Jacqueline Gold stod i spidsen for lingeri og sexlegetøjs-koncernen 'Ann Summers', som hun købte sammen med sin bror i 1972 og udviklede fra at bestå af fire 'snuskede baggårds-butikker' til en eksklusiv kæde med butikker over hele Storbritannien.
Blandt andet ved at gøre brandet mere feminint og 'spiseligt' for kvinder.
Hædret på Buckingham Palace
I 2016 modtog Jacqueline Gold kongelig hæder på Buckingham Palace og blev optaget i den royale orden 'Order of the British Empire' for sin indsats indenfor iværksætteri samt kvinder i britisk erhvervsliv og socialt virke.
Hendes død kommer blot et par måneder efter hendes far, David Gold, der var med-formand for den ikoniske britiske fodboldklub West Ham United, gik bort.
Jacqueline Gold blev blot 62 år gammel.