Død efter to års kamp mod kræft

Den amerikanske sangskriver, musiker og hitmager Jon Lind blev 73 år gammel

Den amerikanske musiker og hitmager Jon Lind er død. Han blev 73 år.
Den amerikanske musiker og hitmager Jon Lind er død. Han blev 73 år.
Udgivet Opdateret

Den amerikanske musiker og hitmager Jon Lind er gået bort.

Han døde lørdag den 15. januar 73 år gammel efter to års kamp mod kræft.

Det skriver blandt andet Variety

Uddannet på klassisk guitar

Jon Lind, der var uddannet på klassisk guitar på Mannes College of Music, begyndte sin karriere som folkesanger i slutningen af 1960´erne.

Efterfølgende startede han bandet Fifth Avenue Band, der havde stor succes og fik kontrakt med Warner Bros. 

Samarbejdede med de helt store

Jon Lind har i høj grad også gjort sig bemærket som sangskriver. 

Han stod blandt andet bag Earth, Wind & Fire hits som 'Boogie Wonderland' og 'Sun Goddess', Vanessa Williams' 'Save the Best for Last' og Madonnas 'Crazy for You'.

Han har desuden i Hollywood Records regi arbejdet sammen med andre store navne som Miley Cyrus, Jonas Brothers, Selena Gomez, Demi Lovato og Jesse McCartney. 

Jon Lind efterlader sig sin hustru Susan Drew, døtrene Jenny og Joanna samt stedbørnene Daniel D'Astuges og Catherine Jones samt tre børnebørn.  

Powered by Labrador CMS