Død med corona

A.Q. Khan er død. Blev i Vesten opfattet som farlig overløber, der smuglede våbenteknologi til slyngelstater

A.Q. Khan, som skaffede Pakistan atomvåben, er død, 85 år. Han blev opfattet som en national helt i sit hjemland, mens han i Vesten blev set som en farlig overløber, der smuglede våbenteknologi til blandt andet Iran og Nordkorea. (Arkiv)
A.Q. Khan, som skaffede Pakistan atomvåben, er død, 85 år. Han blev opfattet som en national helt i sit hjemland, mens han i Vesten blev set som en farlig overløber, der smuglede våbenteknologi til blandt andet Iran og Nordkorea. (Arkiv)
Udgivet Opdateret

A.Q. Khan, som skaffede Pakistan atomvåben, er død. Han blev 85 år.

Khan, der blev opfattet som en national helt i sit hjemland, døde søndag. Han blev i Vesten set som en farlig overløber, der smuglede våbenteknologi til slyngelstater.

Khan, som blev født i Bhopal i Indien, var uddannet som ingeniør, var den centrale skikkelse, da Pakistan som det første islamiske land udviklede atomvåben.

I årtier var han også involveret i et sort marked for nuklear teknologi, og han blev beskyldt for at have udbredt atomvåbenteknologi, udstyr og ekspertise til blandt andet Iran, Nordkorea og Libyen.

Var indlagt med covid-19

Khan døde i Islamabad, hvor han for nylig var blevet indlagt med covid-19.

Pakistan udviklede atomvåben i et kapløb med ærkefjenden Indien.

Khan blev i 2004 sat i husarrest i Islamabad, da han erkendte at have bidraget til atomvåbenprogrammer i Iran, Nordkorea og Libyen.

En domstol afgjorde i 2009, at han skulle sættes på fri fod, men han blev overvåget hver gang han forlod sit hjem.

Overvågningen blev skærpet, når han forlod Islamabad.

Hans familie forlod Indien og drog til Pakistan i 1947 under den blodige opdeling af det indiske subkontinent efter afslutningen af det britiske styre.

Khan blev færdiguddannet som ingeniør på Karachis Universitet i 1960.

Studerede i Europa

 Her efter fortsatte han med andre studier i Tyskland, Holland og Belgien.

Han blev senere beskyldt for at have stjålet teknologi i Holland til udvikling af centrifuger til berigelse af uran.

Da denne teknologi kom til Pakistan i 1976 blev Khan gjort til leder af landets atomprogram af den daværende premierminister Zulfikar Ali Bhutto.

I 1978 havde hans team beriget uran og i 1984 var Pakistan ifølge Khan i stand til at foretage en atomsprængning.

Kastet ud i krise

Da Pakistan i 1998 foretog en atomprøvesprængning som reaktion på prøvesprænginer foretaget af Indien, udløste det internationale sanktioner, og landet blev kastet ud i en dyb økonomisk krise.

Khan sagde, at hans ageren internationalt skete i forbindelse med bestræbelser på at skaffe teknologi til sit eget land, og han sagde, at han havde påtaget sig at være syndebuk.

- Jeg reddede landet første gang, da jeg gjorde Pakistan til atomvåbenmagt, og jeg reddede det igen, da jeg selv påtog mig skylden, sagde han i 2008.

Khan sagde, at Pakistan "aldrig ønskede at fremstille atomvåben. Det blev tvunget til det".

Mange skoler, universiteter og velgørenhedshospitaler i Pakistan er opkaldt efter Khan og hans portræt hængende.

Sådan virker corona-vaccinerne

* Vaccinen indeholder en såkaldt kodestrimmel, der får kroppens celler til at danne antistoffer mod coronavirus.

* Herefter kan kroppens immunforsvar genkende og beskytte sig mod coronavirus.

* Man skal have vaccinen to gange med et par ugers mellemrum, for at den har optimal effekt.

* Man kan efter vaccination forvente at være “godt beskyttet” mod coronavirus.

* Det er dog ikke sikkert, at alle vaccinerede får fuld beskyttelse mod virusset.

* Det vides ikke, hvor længe effekten af vaccinen vil vare.

* Eventuelle bivirkninger kan muligvis vise sig ved forbigående rødme, der hvor man er blevet stukket, forbigående feber eller muskelømhed.

* Alvorlige bivirkninger efter en vaccination er meget sjældne.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.
Powered by Labrador CMS