Død med covid-19 smitte

'Steel Magnolia' skuespilleren Carol Sutton er død med covid-19.

Den amrikanske skuespiller Carol Sutton døde som følge af covid-19 komplikationer den 11. december. Hun blev 76 år. Foto: Scanpix/ Eric Charbonneau/Shutterstock
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske skuespiller Carol Sutton er gået bort. Hun døde fredag den 11. december som følge af komplikationer i forbindelse med covid-19 smitte. Det skriver blandt andet People.

Hun havde op til sin død været indlagt i flere dage på et hospital i New Orleans.

Artiklen fortsætter under vidoen

Dødsfaldet bekræftes også på Twitter af New Orleans borgmester LaToya Cantrell.

”Carol Sutton var, efter at have prydet scenerne i byen gennem årtier, i praksis ‘dronningen af teateret i New Orleans,” skriver hun blandt andet.

Carol Sutton kunne skrive en perlerække af filmroller på sit CV. Hun spillede for eksempel med i ‘Monster’s Ball’ fra 2001, ‘The Last Eexorcism’ fra 2010, ‘The Help’ fra 2011 og havde i det hele taget en lang filmkarriere, der startede tilbage i 1970′ erne, bag sig.

Mest kendt blev hun nok for sin rolle som sygeplejersken Pam i filmen ‘Steel Magnolias’ – på dansk ‘Det stærke køn’ –  fra 1989 hvor hun spillede sammen med blandt andet Sally Field, Dolly Parton og Julia Roberts.

Carol Sutton blev 76 år gammel.

Powered by Labrador CMS