Døde af sniger-sygdom: Hold øje med disse tegn
Kræft i bugspytkirtlen opdages ofte først, når det er for sent, fortæller netlæge Anne-Margrete Hedengran
AF KENDTE.DK´S NETLÆGE ANNE-MARGRETE HEDENGRAN
Fodboldlegenden Lars Høgh er død.
Han har tidligere åbent fortalt til pressen, at han havde kræft i bugspytkirtlen og derfor ikke havde flere år tilbage at leve i.
En af mine gode venner inviterede for år tilbage til fest i januar.
Da vi kom, fortalte han, at han havde fået kræft i bugspytkirtlen, og at dette var en afskedsmiddag. Han regnede kun med at have få måneder tilbage og ville hellige sig familien.
Da vi begravede ham, var hans kiste pyntet med blomstrende jasminer fra hans have.
Det var fem måneder senere.
En frygtelig sniger-sygdom
Kræft i bugspytkirtlen er en frygtelig sniger. Den ligger og putter sig og giver ofte først symptomer, når den ikke længere kan helbredes. Giver den tegn fra sig, er det i begyndelse ofte bare vage fornemmelser, der kunne være ingenting eller hvad som helst. Træthed, oppustethed og mavebøvl.
Det bliver ikke bedre af, at knuden kan være svær at se, hvis man bliver scannet, når knuden endnu er helt lille.
Smerter kommer sent
Først når kræftknuden vokser ind i udførselsgange fra galde og bugspytkirtel, eller når den vokser ind i nerver og andre organer, mærker man til det.
Opkastning, diarre og vægttab ses. Man kan få ondt, fordi de lukkede gange kan give betændelse i galdeblære og bugspytkirtlen eller fordi knuden gnaver sig ind i nerver og organer, som ligger tæt på.
Hud og det hvide i øjnene kan blive gult, fordi galden hober sig op i kroppen. En del får diabetes.
Knapt 1000 får hvert år diagnosen.
Kender ikke årsagen
Man kender ikke årsagen. Den rammer mest folk over 50. Rygning spiller helt sikkert ind, og måske også overvægt, sukkersyge og alkohol. Der kan være et arveligt element.
Et år efter diagnosen lever omkring en tredjedel, og det er faktisk dobbelt så mange som for 20 år siden, så vi er blevet bedre til at finde og behandle.
Man kan kun kureres gennem operation.
En stor operation
Kun en fjerdedel kan opereres, når sygdommen opdages. Det er en stor operation, og helbredet skal være nogenlunde, hvis man skal kunne tåle operationen.
Ofte får man supplerende kemoterapi, og mange får resten af livet problemer med fordøjelse og sukkersyge.
Resten bliver tilbudt lindrende behandling. Man kan lægge et rør fra tarmen ind gennem svulsten og til galdeblæren, så man kan komme af med sin galde.
Man kan give kemoterapi og så arbejdes der med at udvikle strålebehandling.
Mange får brug for en god smertebehandling.
