Annonce
Døde i sit hjem
Venstres forhenværende folketingsmedlem Preben Rudiengaard døde i sit hjem i Ribe fredag
Annonce
Tidligere borgmester i Ribe og folketingsmedlem for Venstre Preben Georg Rudiengaard er fredag død i sit eget hjem.
Han blev 78 år, skriver JydskeVestkysten.
Preben Rudiengaard sad i Folketinget for Venstre fra 1998 til 2011 og var undervejs både sundhedsordfører og formand for sundhedsudvalget.
Annonce
Han var også borgmester i Ribe Kommune fra 2002, og indtil kommunen blev sammenlagt med Esbjerg i 2006.
Stammer fra Gentofte
Den lægeuddannede politiker stammer oprindeligt fra Gentofte.
Han rykkede til Ribe, da han blev embedslæge i Ribe Amt i 1984.
Han var gift med kunstneren Kirsten Rudiengaard og efterlader sig også to børn og børnebørn.