Døde tidligt fredag morgen

Mark Stewart blev blot 62 år gammel

Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske musiker og forsanger for punk rock-bandet 'The Pop Group', Mark Stewart, er gået bort.

Han døde ifølge BBC News fredag morgen.

Gendannet efter 30 år

Mark Stewart var med til at danne The Pop Group, tilbage i 1977.

Bandet udgav sit første album, 'Y', i 1979 og fulgte op med endnu et, 'For How Much Longer do we Tolerate Murder?' i 1980, inden medlemmerne i 1981 valgte at gå hver til sit.

De fandt dog sammen igen knap 30 år senere, helt præcis i 2010, og har siden udgivet yderligere to albums, ligesom de i forbindelse med en 40-års jubilæumskoncert i 2019 valgte at relancere debutalbummet 'Y'.

Dødsårsagen ukendt

Der er foreløbig ikke meldt nogen årsag ud til Mark Stewarts død.

Han blev blot 62 år gammel.

The Pop Group, det er Mark Stewart helt til højre i billedet, ses her under en koncert i 2014.
The Pop Group, det er Mark Stewart helt til højre i billedet, ses her under en koncert i 2014.
Powered by Labrador CMS