Døde til tonerne af sin egen musik
Bob 'Slim' Dunlap blev 73 år gammel
Den amerikanske rockstjerne og guitarist Bob 'Slim' Dunlap er død.
Han sov stille ind i sit hjem onsdag.
Det bekræfter familien ifølge Rolling Stone.
Med i The Replacement
- Vi spillede hans 'Thank You Dancers!-cd, og han forlod os kort efter at have lyttet til sin egen version af 'Hillbilly Heaven', lyder det blandt andet i en erklæring fra familien.
Bob 'Slim' Dunlap vil ikke mindst blive husket som guitarist i det legendariske band 'The Replacement' fra 1987 og frem til 1991, hvor medlemmerne gik hver til sit.
Ramt af slagtilfælde
Men også for en solokarriere, hvor han udgav to albums, inden han i 2012 blev ramt af et slagtilfælde, som satte en stopper for karrieren.
Ifølge familien døde Bob 'Slim' Dunlap efter en periode, hvor han var blevet svagere og svagere som følge af komplikationer i forbindelse med slagtilfældet.
Han blev 73 år gammel.