Dødsfald: Danmark er blevet lidt fattigere

Arne Piel Christensen blev 85 år gammel

Offentliggjort

Tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Arne Piel Christensen er død.

Det fremgår ifølge BT af en dødsannonce, familien har indrykket i Politikken.

Generalsekretær i 31 år

Arne Piel Christensen blev ansat som generalsekretær i 1967, og fungerede i stillingen i 31 år, inden han i 1998 valgte at stoppe, for at i stedet at tiltræde som direktør i organisationen OSCE, og dermed blandt andet ansvarlig for opbygningen af demokratiet i Kosovo efter Balkan-krigen.

Her blev han frem til 2001, hvorefter han i en periode var del af Flygtningenævnet og fra 2002 til 2005 desuden præsident for den humanitære organisation VOICE.

En ledestjerne og inspiration

Anders Ladekar,  generalsekretær i Røde Kors , har i et opslag på X kommenteret på den triste nyhed.

-  Danmark er blevet en lille smule fattigere. En humanitær kæmpe har forladt os. Arne var min og mange andres ledestjerne og inspiration. Han gjorde en forskel. Æret være Arnes minde, skriver han blandt andet.

Arne Piel Christensen blev 85 år gammel.

 

   

Powered by Labrador CMS