Dødsfald: Kæmpede imod til det sidste

Familien oplyser, at han døde fredag

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter flere års kamp mod kræftformen leukemi er den tidligere Serie A-stjerne, serberen Sinisa Mihajlovic, død.

Han blev blot 53 år gammel.

Det er familien til Sinisa Mihajlovic, der ifølge den italienske avis Gazzetta dello Sport, i en pressemeddelelse oplyser om dødsfaldet.

Blev stjerne i Italien

Sinisa Mihajlovic huserede i den bedste italienske række fra 1992 frem til 2006 for klubber som Roma, Sampdoria, Lazio og til sidst Inter.

I 315 Serie A-kampe scorede han 28 mål alene på frispark hvilket stadig er rekord i den bedste italienske række.

Sygdommen fik overtaget

I 2019 fortalte Sinisa Mihajlovic at han var ramt af leukemi.

Trods knoglemarvstransplantation og kemoterapi fik den aggressive sygdom overtaget.

Ifølge familien gik det for alvor den forkerte vej fra sidst i november.

Den tidligere serbiske Serie A-stjerne Sinisa Mihajlovic er død efter flere års kamp mod leukemi. Det oplyser familien i en pressemeddelelse.
Den tidligere serbiske Serie A-stjerne Sinisa Mihajlovic er død efter flere års kamp mod leukemi. Det oplyser familien i en pressemeddelelse.
Powered by Labrador CMS