Dødssyg Troels Kløvekær hædret af dronningen

73-årige Troels Kløvedal, der er dødssyg, blev tirsdag hædret af dronning Margrethe.

Nils Wang gav på dronning Margrethes vegne gav Troels Kløvedal (t.v.) Ridderkorset. Foto: Finn Hagemann.
Offentliggjort Sidst opdateret

Forfatter Troels Kløvedal er af dronning Margrethe blevet tildelt Ridderkorset.

Ordenen blev givet tirsdag til Troels Kløvedal ved et privat arrangement i København.

Kontreadmiral Nils Wang gav på dronning Margrethes vegne gav Troels Kløvedal Ridderkorset.

– Gennem sit forfatterskab , tv-serier, og utallige foredrag har Troels Kløvedal bragt den store verden ind i de danske stuer. Han har været en meget fornem ambassadør for sit land, siger kontreadmiral Nils Wang i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Jeg har gennem de seneste mange år haft et tæt venskab med Troels, som jeg har lært at kende som et menneske, der udover at nære en stor kærlighed til livet og havet, også nærer en stor kærlighed til sit land.

Kløvedal: -Et af de største øjeblikke

– Troels Kløvedal siger:

– Livet har været kærlighed og kildevand, men at få dronningens værdsættelse og tilmed få den overrakt af admiral Wang, der i sin tid bad mig lave flådens 500-årige historie, er nok et af de største øjeblikke I mit liv.

Den 73-årige søfarer oplyste i oktober i en bog, at han er ramt af den aggressive sklerosesygdom ALS og ikke har lang tid igen.

ALS angriber nerveceller i hjernen og rygmarven og lammer langsomt kroppen.

Powered by Labrador CMS