Dokumenter viser: Hun lider af demens

En ny dokumentar sår tvivl om de midler faren tager i brug for at forblive hendes værge

Flere fans har forsøgt at råbe op med sloganet: #FreeBritney. Foto: Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke en hemmelighed, at Britney Spears’ far har gjort, hvad han kunne for at holde “kontrollen” over sin datter.

Den seneste BBC-dokumentar, The Battle for Britney, har da også afsløret, at faren bruger påfaldende metoder, for at blive hendes omsorgsværge.

I 2008, da faren skulle søge om at blive omsorgsværge for verdensstjernen, skrev han, at hun led af demens.

Sådan skriver det britiske medie The Sun.

Farens valg undrer journalisten bag dokumentaren, Mobeen Azhar.

– Der er kun to muligheder. Britney har måske demens. Jeg er ikke læge, men hvis det er sagen, så er verden ikke klar over det. Den anden mulighed er langt mere uhyggelig.

#Freebritney

Ifølge mediet har flere fans også været ude og så tvivl om, hvorvidt faren kan have ret i sin anklage om, at Britney Spears skulle være dement.

– Patienter med demens turnerer ikke verden rundt, lyder argumentet fra fans ifølge The Sun.

Historien tager udgangspunkt i en retssag, hvor dokumentaristen står midt i en kamp mellem farens advokater og passionerede fans bag bevægelsen.

– Jeg tog til Los Angeles for at finde sandheden om, hvordan Britney Spears, en af planetens største popstjerne, er endt i et formynderskab, siger dokumentarist Mobeen Azhar til BBC.

Powered by Labrador CMS