Dolly Parton: -Sådan vil jeg dø
Har ingen planer om at gå på pension - hun vil hellere dø på scenen
Country-legenden Dolly Parton fortsætter for fuld musik.
Og hendes fans har ingen grund til at frygte, at den 77-årige vil trække sig stille og roligt tilbage og hvile på laurbærrene.
For Dolly Parton, der blandt meget andet står bag klassikeren "I Will Always Love You", har gjort det helt klart i et interview med Greatest Hits Radio, at pensionering ikke er noget for hende.
- Jeg går aldrig på pension. Jeg håber bare, at jeg falder død på scenen midt i en sang en dag. Forhåbentlig under en sang, jeg selv har skrevet, siger Parton og fortsætter:
- Sådan håber jeg at bruge aftenen, for jeg har ikke andet valg, siger hun.
Klar med nyt album
Dolly Parton arbejder i øjeblikket på et nyt album, denne gang i rockgenren, med titlen "Rockstar".
Det skal efter planen lanceres den 17. november.
På albummet har hun inkluderet en lang række gæstekunstnere, heriblandt Simon Le Bon fra Duran Duran og Rob Halford fra metalbandet Judas Priest.