Don Ø fik straffen markant skærpet: Her er dommen!

Tidligere Parken-formand Flemming "Don Ø" Østergaard er idømt halvandet fængsel for kursmanipulation.

Flemming Østergaard er idømt halvandet fængsel for kursmanipulation. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligere Parken-formand Flemming Østergaards forsvarer i sagen om kursmanipulation, Sysette Vinding Kruse, er chokeret over, at Østre Landsret har idømt Flemming “Don Ø” Østergaard halvandet års ubetinget fængsel for grov kursmanipulation.

Hun oplyser, at Flemming Østergaard med “100 procents sikkerhed” vil forsøge at dommen hele vejen til Højesteret.

– Jeg er dybt chokeret. Jeg synes, dommen er forkert. Nu må vi forsøge at få den i Højesteret. Han har ikke haft noget som med de konkrete handler at gøre, siger Sysette Vinding Kruse.

– Jeg forstår det ikke. Der er domfældt i forhold, som han slet ikke har haft noget med at gøre. Nu må vi hjem og læse dommen, siger hun.

Flemming Østergaard er på forretningsrejse og var derfor ikke til stede i retten torsdag, hvor dommen faldt.

Også direktør Jørgen Glistrup, der var administrerende direktør i selskabet, er idømt halvandet års fængsel i sagen.

Skyldig i grov kursmanipulation

De to kendte erhvervsmænd har gjort sig skyldig i grov kursmanipulation, fastslår Østre Landsret.

Samtidig får Don Ø konfiskeret ni millioner kroner, mens Jørgen Glistrup får konfiskeret 800.000 kroner.

For at få sagen i Højesteret, skal forsvareren anmode om tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Retsformanden i Østre Landsret oplyser, at de tre juridiske dommere og de tre lægdommere er enige om resultatet.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS