Dør af et slagtilfælde

Blev 80 år gammel

Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere professionelle cykelrytter, hollænderen Gerben Karstens, døde lørdag af et slagtilfælde.

Han blev 80 år gammel.

Det bekræfter hans familie ifølge flere hollandske medier.

Gerben Karstens vandt guld ved de olympiske lege i 1964 i Tokyo i disciplinen 100 km holdtidskørsel.

Men også på de europæiske landeveje gjorde Gerben Karstens sig gældende med etapesejre i alle de tre store Grand Tours - seks etapesejre i Tour de France, 14 etapesejre i Vueltaen og en enkelt etapesejr i Giro d'Italia.

Én ud af fem

Gerben Carstens nåede også et par dage i den gule førertrøje i Tour de France.

Dermed er Gerben Karstens kun én ud af fem hollændere, der har vundet etapesejre i alle tre Grand Tours. Det har kun Jeroen Blijlevens, Erik Breukink, Jean-Paul van Poppel og Tom Dumoulin også præsteret.

Gerben Karstens var olympisk mester i 100 km holdløb og nåede desuden i sin karriere at vinde etaper i alle de tre store Grand Tours, Tour de France, Giroen og Vueltaen, lige som han også nåede at køre i Tour de Frances gule førertrøje.

Powered by Labrador CMS