Dør efter kort tids sygdom
Musiker døde kort efter hård diagnose
Tony Clarkin fra bandet "Magnum" er død.
Guitaristen blev 77 år.
Det er datteren Dionne Clarkin, der i en offentlig udtalelse fortæller om sin fars død.
- Han sov fredfyldt ind den 7. januar omgivet af sine piger, skriver datteren.
Uhelbredeligt syg
Tony Clarkin havde haft ondt i nakke og ryg i sidste halvdel af 2023, og til sidst kom lægernes dom.
Han var blevet ramt af uhelbredelig sygdom i rygraden.
Uden at afsløre sygdommen nærmere fortalte han ved årsskiftet sine følgere på sociale medier om den kedelige meddelelse fra lægerne, og at det var slut med optræde live.
Og blot en uge senere døde han.
Privilegium at kalde ham min far
- Jeg ved, at Tony har berørt mange mennesker på forskellig vis gennem sin musik. Sorgen er for stæk lige nu, til at jeg kan sætte ord på, hvad han betød for mig, fortsætter Dionne Clarkin i sin udtalelse om faderen.
Da Tony Clarkin var en stor dyreven planlægger familien at stifte en fond i hans navn, der ska hjælpe dyr.
- Send venligst ikke blomster eller kort. Han ville have sat større pris på, at I giver pengene til velgørende formål. Det var et privilegium at kalde ham min far, slutter Dionne Clarkin.