DR-stjerne: Ny mand på broen

Nicolai Jørgensen skal styre løjerne til stor prisfest

Offentliggjort

Inden vinteren går på hæld, skal den danske filmscene hædres, når årets uddeling af Robert Prisen løber af stablen.

I år bliver det skuespilleren Nicolai Jørgensen, der kommer til at styre slagets gang.

Det oplyser Robert Prisen i en pressemeddelelse.

Mod og blod på tanden

- Jeg er meget beæret over at få lov til at stå ved roret, når Robert Prisen for 41. gang skal uddeles. At modtage en Robert-statuette er et kæmpe skulderklap; en anerkendelse, der giver en mod og blod på tanden til at fortsætte - selv i disse kriseramte tider.

- Og så håber jeg, at efterfesten bliver god, så 1000 mennesker ikke behøver at tage på bar, siger den 34-årige skuespiller.

Har modtaget pris

Når han den 1. februar skal være vært for Robert Prisen, bliver det ikke første gang, han stifter bekendtskab med at stå på showets scene.

I 2023 modtog den fynske skuespiller Robert Prisen for årets mandlige birolle som Frans i DR-serien "Carmen Curlers".

Han er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København og kendt fra DR-serien "Doggystyle" og "Dag & nat" på TV 2.

De nominerer

Den 34-årige skuespiller Nicolai Jørgensen er blandt andet kendt fra DR-serierne "Carmen Curlers" og "Doggy Style". Førstnævnte gav ham en Robert-statuette i 2023.

På det store lærred har han medvirket i filmene "Viktor mod verden" og "Hygge!".

Når Robert-priserne uddeles, er det filmbranchen selv, der uddeler dem. Der uddeles også priser i en række tv-kategorier.

Det er medlemmerne af Danmarks Filmakademi, der alene vurderer, hvilke film, tv-serier og fagfolk, der skal nomineres i alle kategorier.

Det er også dem, der i sidste ende stemmer om, hvem der skal modtage priserne.

Årets uddeling løber af stablen 1. februar på Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Powered by Labrador CMS