Dræbt af teenager på flugt fra politiet
Hans otte-årige søn er fortsat i kritisk tilstand
Den tidligere rugby-stjerne Pedrie Wannenburg er blevet dræbt i en voldsom trafikulykke, hvor en teenager bag rattet forsøgte at flygte fra politiet.
Det var fredag uden for Houston i Texas ulykken skete.
Pedrie Wannenburg blev 41 år gammel.
I bilen, der blev påkørt af den 16-årige flugtbilist, sad også Pedrie Wannenburgs kone, Evette, samt parrets datter og søn.
Fortsat i kritisk tilstand
Den otte-årige søn blev efter ulykken transporteret til sygehuset i kritisk tilstand.
Evette og datteren slap uskadte fra ulykken.
Pedrie Wannenburgs bil var ikke den eneste bil, der blev ramt af teenage-flugtbilisten.
En anden bil blev også ramt. I alt seks personer blev efter den voldsomme ulykke kørt på sygehuset.

160 km/t
Ifølge den lokale sherif, Ed Gonzalez, kørte den flygtende teenager omkring 160 km/t da ulykken skete.
Den 16-årige flugtbilist er efterfølgende blev tiltalt for drab og hensynsløst groft overfald, der forårsagede alvorlig legemsbeskadigelse, oplyser sheriffens kontor.
