Dræbt i krigen
Viktoria Amelina blev hårdt såret i russisk missilangreb. Nu er hun død
Den prisvindende ukrainske forfatter Victoria Amelina var blandt de, der blev hårdt såret, da et russisk missil tirsdag ramte en populær restaurant i byen Kramatorsk i det østlige Ukraine.
Nu er hun død af sine kvæstelser.
Det skriver BBC.
Nummer 13 i rækken af dræbte
Victoria Amelina befandt sig på restauranten sammen med en delegation af blandt andet colombianske journalister og forfattere, da missilet ramte.
Flere end 60 personer blev kvæstet og Victoria Amelina er nu den 13. i rækken af dræbte.
Ifølge den ukrainske afdeling af den internationale forfattersammenslutning PEN, døde hun natten til søndag.
Blandt Ukraines mest berømte
Victoria Amelina var en af Ukraines mest berømte unge forfattere.
Hun begyndte at dokumentere krigsforbrydelser efter Ruslands fuldskala invasion sidste år. Hun begyndte også at arbejde med børn nær frontlinjen.
Efterlader lille søn
Victoria Amelina blev blot 37 år gammel.
Hun efterlader sig en lille søn.