Drama i familien
Det sker blot dage før sagen skulle have været for retten
Ingen skal forsøge at skaffe sig personlig vinding ved at læne sig op af superstjernen Rihanna.
Ikke engang hvis de hører til de allernærmeste.
Det har hendes egen far, Ronald Fenty, måttet sande.
Sagen anlagt i 2019
Tilbage i 2019 sagsøgte hun ham for falsk reklame og krænkelse af privatlivets fred.
Hendes påstand var, at han sammen med en anden mand i 2017 oprettede et firma ved navn Fenty Entertainment, der gentagne gange hævdede, at det var tilknyttet Rihanna.
Ydermere for, at Fenty Entertainment forsøgte at arrangere en 15 dage lang Rihanna-tour i Latinamerika uden hendes viden.
Sagen skulle ifølge BBC have været for retten den 22. september, men nu har Rihanna bedt om at få den droppet.
Et 'ikke-retsligt' forlig
BBC skriver, at det af flere amerikanske medier fremgår, hun angiveligt har lavet et 'ikke-retsligt' forlig med sin far.
Rihanna, der er verdens rigeste, kvindelige musiker, har længe haft et anstrengt forhold til sin far, der tidligere har kæmpet med både alkoholisme og stofmisbrug.