Drama i familien

Thomas Markle er parat til at slæbe sin datter for en dommer

Harry og Meghan har endnu ikke tilladt hendes far at møde deres to børn. Nu truer han med at gå rettes vej for at få lov til at se dem. Foto: Scanpix/Pool News.
Harry og Meghan har endnu ikke tilladt hendes far at møde deres to børn. Nu truer han med at gå rettes vej for at få lov til at se dem. Foto: Scanpix/Pool News.
Udgivet Opdateret

At forholdet mellem hertuginde Meghan og hendes far, Thomas Markle, er nærmest ikke eksisterende, er næppe den store hemmelighed for ret mange.

Det har blandt andet medført, at han endnu ikke har mødt Harry og Meghans to børn, Archie der blev to år i maj og Lilibet, som kom til verden den 4. juni i år.

Mere brænde til bålet

Nu har han så bragt endnu mere brænde til det i forvejen højt-flammende bål mellem sig selv og sin datter.

I et interview med Fox News fortæller han, at han har fået nok og at han er parat til at gå rettens vej for at få lov til at se og møde sine børnebørn. 

- Retssystemet i Californien må se på mine muligheder for at se mine børnebørn i meget nær fremtid, siger han blandt andet i interviewet.

Ingen reaktion fra datteren

Han forklarer desuden, at der er tale om små børn, og at de ikke skal straffes for Harrys og Meghans dårlige opførsel.

Fox News fortæller også, at Harry og Meghan ikke har reageret på meldingen fra Thomas Markle.

Powered by Labrador CMS