Drømmen startede med en plastikguitar: 21-årigt musikhåb stormer frem

Det kræver knofedt, hvis man vil skabe sig et navn i musikbranchen.

Det ved 21-årige Nicklas Sahl, der er et af de lovende, unge navne på den danske musikscene, men det går ikke at jonglere både skole og karriere. Derfor har han taget et valg.

Fredag optrådte han på Smukfest i Skanderborg, hvor han åbnede Bøgescenerne, og så er han artisten bag numrene “New Eyes” og “Hero”.

Lær det 21-årige talent bedre at kende her:

Hvem er du?

– Jeg kommer fra en lille by, der hedder Hadsten, i nærheden af Aarhus. Der er jeg vokset op med en kæmpe passion for musik. Da jeg var fire år, huggede jeg min storesøsters plastikguitar og spillede lidt på den. Allerede der var der nok nogle tegn på, at der var noget med mig og musik.

– Da jeg var syv år, tiggede og bad jeg mine forældre om at komme i musikskole. Man skulle faktisk være otte år, men jeg fik lov til at starte. Så lige siden har jeg spillet meget og øvet mig meget, og jeg fandt på et tidspunkt ud af, at jeg faktisk var ret god til det.

Hvad skal man kende dig for?

– Jeg går meget op i at få håndværket i orden. Jeg har virkelig trænet min vokal meget og øver mig stadig meget på guitaren. Jeg synes, man skal kende mig som en gammeldags-musiker på en eller anden måde.

– Der er jo meget forskelligt musik i dag, og der er også meget, hvor man ikke nødvendigvis behøver at være en særlig god sanger eller musiker, men hvor det handler om nogle helt andre ting. Men jeg er lidt af den gamle skole, hvor man virkelig skal kunne spille og synge.

Hvad drømmer du om?

– Jeg har virkelig store drømme, og de bliver ligesom ved med at vokse, synes jeg. Jeg får mere og mere mod på at drømme stort, og jeg har altid haft det sådan, at der er ikke nogen grænse for, hvad jeg skal opnå.

– Jeg har et enormt drive for at spille musik, og jeg synes også, det bliver sjovere og sjovere. Især når man også får lov til at spille på Bøgescenerne. Så kunne det måske være sjovt også at spille på en af de store scener på Roskilde Festival en dag. Det er helt klart et af mine mål inden for ikke alt for lang tid. Man kan jo altid drømme om Madison Square Garden, men der er nogle ting, som skal bygges op først.

– Et stort delmål for mig nu er også at komme ud og spille med mine egne sange i det hele taget. Begge mine sange er gået godt på streaming, men det er en lidt løs fornemmelse. Man får et realitetstjek, når man kommer ud og spiller for rigtige mennesker.

Hvordan skiller du dig ud?

– Jeg tror ikke, at vi er vildt mange unge singer-songwritere. Jeg håber, jeg skiller mig ud på den måde, at mine sange har en dybde. Der er meget musik i dag, som handler om fest, og det er også fint, men jeg tror, jeg skiller mig ud ved, at mine sange og min musik handler om at vise en ægte side af mig selv og putte sangene i en dybere kontekst.

– Jeg skriver selv min musik. Ofte er det bare mig, der sidder på mit værelse eller et andet sted og skriver en sang på min guitar, og så sender jeg det til min producer, som giver mig noget respons. Så finjustrerer vi det lidt derfra.

Hvornår har du sidst været på dybt vand?

– Da jeg startede med at lave interviews. Jeg havde ret tidligt et interview i Go’ morgen Danmark, hvor jeg kunne mærke, at nu handlede det ikke kun om min musik. Nu handlede det også om, hvem jeg var som person, og det kunne jeg godt mærke, at jeg skulle vænne mig til.

– Nu handlede det også om, at folk skulle introduceres til mig, og det var lidt nervepirrende, syntes jeg. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle svare på spørgsmålene, og man vil jo gerne vise en god side af sig selv.

– Men man er nødt til bare at give lidt slip og være så naturlig som mulig, selv om der er fjernsyn på en og en mand, der står og råber “fem, fire, tre, to, en”. Jeg tror bare, at det er “learning by doing”.

Hvem vil du gerne lære noget af?

– Jeg synes, jeg har meget at lære og af rigtig mange. Jeg suger det til mig, når jeg ser artister, som gør det godt på scenen. Jeg var til Bruno Mars’ koncert på Roskilde Festival, og selv om han er en anden type artist, end jeg er, så havde jeg virkelig en oplevelse af, hvordan han kan samle et publikum på flere tusinde mennesker.

– Den der evne til at kunne lave et show og have folk så meget med er noget, jeg har stor respekt for, og det er en følelse, man som musiker gerne vil opnå: At ligegyldig hvor mange der er, så kan jeg have dem i min favn.

– Jeg er også flyttet til København på egen hånd, efter at jeg blev færdig på gymnasiet sidste sommer. Så for tiden lærer jeg også meget, hvordan jeg er Nicklas i storbyen, og jeg bruger mange kræfter på at finde ud af, hvordan rammerne for mit liv skal være, og hvordan jeg lever mit eget liv.

– Jeg droppede ud af universitetet i denne måned. Jeg kan ikke rigtig fokusere på to ting ad gangen på den måde. Der er meget inden for musikken, som jeg gerne vil have tid til at fokusere på, og så duede det bare ikke, at jeg også havde universitetet ved siden af. Så jeg var bare nødt til at gøre det, og så må jeg se, hvordan det går. Hvis jeg pludselig ikke har flere penge, må jeg jo finde på noget. Men jeg håber, det går.