Skip to main content

Dronning Anne-Marie flytter

Flytningen skyldes mandens dårlige helbred

Dronning Anne-Marie og kong Konstantin har solgt deres villa i havnebyen Porto Heli, som de har boet i siden 2015.

Nu rykker dronning Margrethes søster og manden teltpælene op og flytter til Athen.

Det skriver det græske medie Proto Thema

Athen ligger 2-3 timers kørsel fra parrets nuværende hjem.

Indlagt med coronavirus

Den 81-årige kong Konstantin har på det seneste døjet med dårligt helbred, og derfor ønsker han ifølge det græske medie at være tættere på sine læger.

I begyndelsen af januar måtte dronning Anne-Maries mand indlægges med coronavirus på Attikon Hospital i Athen i nogle dage. Og blot et par uger efter fik han en slem lungebetændelse.

Flytter tæt på sønnen

Kongen er kommet til hægterne igen ovenpå sin sygdom. Men når helbredet skranter i fremtiden, vil parret altså ikke have lang vej til hospitalet. 

Der er også en anden god grund til at flytte til Athen. Parrets søn prins Nikolaos og svigerdatter prinsesse Tatiana bor nemlig i den græske hovedstad.

Den ene af dronning Margrethes to søstre, dronning Anne-Marie, flytter med sin mand til Athen.
Den ene af dronning Margrethes to søstre, dronning Anne-Marie, flytter med sin mand til Athen.Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Del din kommentar