Dronning Elizabeth er syg

Læger udtrykker stor bekymring

Udgivet Opdateret

Den 96-årige britiske dronning Elizabeth er syg.

Læger udtrykker bekymring for hendes helbred og anbefaler, at hun holdes under lægers observation, meddeler Buckingham Palace torsdag.

- Dronningen befinder sig godt og er på slottet Balmoral, hedder det i erklæringen fra hoffet.

Afviser spekulationer

En kilde på Buckingham Palace afviser spekulationer om, at dronningen var faldet.

Monarken måtte onsdag aflyse et videomøde med en række ministre, efter at hendes læger havde anbefalet, at hun holdt sig i ro.

BBC dækker konstant

Det britiske BBC er gået over til konstant dækning af dronningens helbred.

Den nye britiske premierminister, Liz Truss, siger i en erklæring:

- Mine tanker - og hele den britiske befolknings tanker - er hos Hendes Majestæt Dronningen.

Charles og Camilla på vej

Den nærmeste familie er orienteret, og prins Charles og hertuginde Camilla samt prins William rejste torsdag til Balmoral for at være hos dronningen.

- Prins Charles og Camilla er nu hos dronningen, rapporterede BBC lidt efter klokken 14 dansk tid.

Havde møder tirsdag

Liz Truss var tirsdag eftermiddag til et 30 minutter langt ceremonielt møde med dronning Elizabeth på Balmoral, hvor hun blev anmodet om at danne regering. Truss blev dermed formelt ny premierminister.

Dronningen havde kort forinden accepteret Boris Johnsons afskedsbegæring.

Normalt sker et magtskifte på Buckingham Palace i det centrale London, hvor den afgående og den kommende premierminister foretager hurtige besøg hos dronningen.

Nu 96-årige dronning Elizabeth er angiveligt blevet syg. Lægerne er bekymrede.
Nu 96-årige dronning Elizabeth er angiveligt blevet syg. Lægerne er bekymrede.
Powered by Labrador CMS