Dronning i sorgfuldt dilemma
Grundet restriktioner i forbindelse med Covid-19 kan dronning Elizabeth ikke holde jul med hele familien, som hun plejer.
Uanset hvad så er det efterhånden gået op for de fleste, at julen ikke bliver helt, som den plejer at være. Det gælder også for den britiske kongefamilie.
Allerede nu er dronning Elizabeth placeret i et svært dilemma.
Artiklen fortsætter efter videoen
Hun skal nemlig afgøre, hvem hun ønsker at fejre jul med – for ikke alle kan være med, skriver Express.
Familien samlet
Normalt er det en tradition for dronningen at invitere store dele af familien op til Sandringham Estate, hvor julen fejres.
Først og fremmest ventes det, at dronning Elizabeth og prins Philip formentlig ikke fejrer julen på Sandringham, men at den angiveligt skal afholdes på Windsor Castle, da det tidligere har været parrets foretrukne residens under pandemien.
Sidste år holdt dronningen jul med prins Charles, hertuginde Camilla, prins William og hertuginde Kate samt parrets tre børn. Dronningens søn prins Andrew og hans datter prinsesse Beatrice sammen med hendes daværende forlovede Edoardo Mapelli Mozzi fejrede også jul der.
Dronningens datter prinsesse Anne samt dronningens anden søn prins Edward og hans hustru grevinde Sophie var også med.
Beslutning skal tages
Det bliver med sikkerhed ikke en realitet for dronningen denne jul.
Inden for de kommende tre uger ventes det, at dronning Elizabeth skal tage den svære beslutning om, hvem i familien hun skal fejre jul med i år. Det, der sætter en stopper for, at hele familien samles, er myndighedernes restriktioner vedrørende coronavirus.
Myndighederne har meldt ud, at det kun er familier fra maksimalt tre husholdninger, der må samles julen over i Storbritannien. Det sætter dronningen i et svært dilemma.
Vælger hun at invitere prins Charles og hertuginde Camilla, betyder det, at hertuginde ikke kan se sin side af familien til jul. Regenten kan også vælge at invitere sine tre andre børn, men ønsker prinsesse Anne og prins Andrew at fejre julen med deres voksne børn, giver det problemer.
Dronningen kan også invitere Charles og Camilla samt prins William og hertuginde Kate og deres børn, og for at imødekomme hertuginden, også hendes forældre, betyder det, at hertuginde Kates søskende ikke kan se deres forældre i julen.
Ødelægger de ansattes jul
Det menes, at dronningen holder juleferie fra den 3. december og frem til den 4. januar 2021.
Inden da vil det være afklaret, hvem monarken holder jul med, men formentlig også, hvor julen skal holdes. Det er noget, der også har voldt hoffet en del problemer.
For med de meget strikse regler for de ansatte vedrørende coronavirus, har flere ansatte meldt ud, at de ikke vil finde sig i, at de ikke kan se deres familie over julen, fordi der blev krævet af dem, at de indgik i isolation med dronningen for ikke at tage smitten med ind til de royale.
Det er fortsat et problem, der ikke er fundet en løsning på, fortæller end anonym kilde fra hoffet.
– Der er intet, der er blevet besluttet, fordi ansatte fortsat nægter at være i karantæne fra deres familier. Så det ser ud som om, at de ikke kan holde jul i stuehuset på Sandringham, siger kilden.