Dronningen får mindre budget

Ifølge regeringens udspil til en finanslov for 2022 får dronning Margrethe 87,8 millioner kroner

Dronningen har udsigt til en lønnedgang med den kommende finanslov
Dronningen har udsigt til en lønnedgang med den kommende finanslov
Udgivet Opdateret

Dronning Margrethe skal ifølge regeringens finanslovsudspil for 2022 tildeles 87,8 millioner kroner.

Det fremgår af finanslovsforslaget, som finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret mandag.

I 2021 får dronningen 89,3 millioner kroner. Så der er tale om et mindre budget, hvis regeringens udspil på dette område bliver vedtaget.

I beløbet indgår ligesom i år en ydelse på 1,3 millioner kroner til prinsesse Benedikte. Dermed er der i alt 86,5 millioner kroner tilbage til dronningen.

Ifølge Finansministeriet vil det mindre budget dog ikke påvirke den faktiske udbetaling til dronningen. Eller resten af kongefamilien for den sags skyld. Den skulle således være uændret, oplyser Finansministeriet, som tilføjer, at der ikke er "tale om en besparelse på dronningen og kongehuset".

Også resten af kongehusets medlemmer står generelt til at få et mindre budget næste år.

De står til at få 27,3 millioner kroner mod 27,8 millioner kroner i år.

Langt størstedelen af beløbet til den resterende royale familie skal gå til kronprins Frederik. Nemlig 21,7 millioner kroner. I det beløb indgår en årlig ydelse på 2,2 millioner kroner til kronprinsesse Mary.

Prins Joachim står til at få 3,8 millioner kroner i 2022, og så er der 1,8 millioner kroner til grev Ingolf. Det svarer også nogenlunde til fordelingen i år.

Grevinde Alexandra får fra 2021 ikke længere en årlig ydelse på 2,6 millioner kroner.

I 2017 meddelte grevinden, at hun ikke længere ønskede at modtage årpenge fra staten, når prins Felix blev 18 år. Det fyldte han 22. juli 2020. Prins Felix er grevindens yngste søn med eksmand prins Joachim.

S-regeringen skal først forhandle sig frem til et flertal, før lovforslaget til en finanslov kan vedtages. Men normalt bliver der ikke ændret på regeringens udspil, når det gælder kongehuset.

Forventningen på Christiansborg er, at finanslovaftalen skal indgås med rød blok. Det vil sige SF, De Radikale og Enhedslisten.

Den statslige bevilling til kongehuset kaldes også apanage eller årpenge.

Statens ydelse til regenten og medlemmer af kongehuset er indskrevet i Grundloven.

BLÅ BOG: Dronning Margrethe

* Fulde navn: Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

* Født: 16. april 1940 på Amalienborg.

* Forældre og søskende: Ældste datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid. Har to yngre søstre – prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie.

* Ægteskab: Gift 10. juni 1967 med prins Henrik (som indtil brylluppet hed Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat).
Prins Henrik døde i 2018.

* Børn: Kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969). De er gift med hhv. kronprinsesse Mary og prinsesse Marie.

* Børnebørn: Otte børnebørn – fem drenge og tre piger.

* Tronfølger: I 1953 blev tronfølgeloven ændret, så også kvinder – og ikke kun mænd – kunne overtage tronen. Dermed kunne prinsesse Margrethe i 1973 udnævnes som dronning efter sin fars død.

Var tronfølgeloven ikke blevet ændret, ville kong Frederik IX’s bror, prins Knud – og efterfølgende hans søn, Ingolf – være blevet regent.

* Residens: I løbet af året bor dronningen både på Amalienborg, Fredensborg Slot, Marselisborg Slot og Gråsten Slot.

* Uddannelse: Filosofikum samt studier i arkæologi og statskundskab på universiteter i København, Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London.

* Tilknytning til Forsvaret: Frivillig tjeneste under Hjemmeværnet 1958-1970. Senere æresoberst i forskellige enheder i den britiske hær.

* Interesser: Tegner, maler, syer og broderer. Har løbende udstillet sine malerier, har lavet kulisser og kostumer til balletforestillinger og har designet og syet tekstiler – herunder bispekåber til danske kirker.

Kilder: Ritzau, Kongehuset.

null
Powered by Labrador CMS