Dronningen i Estland: Det skal hun
Dronning Margrethe besøger Estland i anledningen af 800-års jubilæet for Dannebrogs fald i Estland.
Der er lagt i kakkelovnen til en historisk weekend for dronning Margrethe. Hele to jubilæer skal fejres lørdag og søndag, og så er dronningen også vært ved et afsluttende arrangement.
Fokus for weekendens besøg i Estlands hovedstad Tallinn er den fælles dansk-estiske historie.
Fejrer flaget
Dronningen ankommer ved formiddagstid lørdag den 15. juni til Estland i Kongeskibet Dannebrog. Lørdagens program er dedikeret til netop Dannbrog.
For dronningen besøger Estland i anledningen af 800-året for Dannebrogs fald i Estland. Majestæten skal både overvære et show og en udstilling, der er dedikeret til lige netop det.
Om aftenen hopper dronningen i gallatøjet og deltager i både gallakoncert og gallamiddag.
Flere jubilæer
Men 800-året for Dannebrogs fald er ikke det eneste jubilæum, majestæten skal fejre i Estland. Samtidig med 800-års jubilæet, kan Estland fejre 100-året for landets selvstændighed.
Desuden er besøget i Tallinn også med til at sætte fokus på forholdet mellem Danmark og Estland, som går helt tilbage til 1219, hvor Dannebrog faldt.
Søndag aften er det dronning Margrethe, der agerer værtinde ved en reception ombord på Kongeskibet Dannebrog.