Dronningen overrasker: Ikke set i 17 år

Dronning Elizabeth var ude offentligt onsdag

Dronningen besøgte Westminster Abbey den 12. oktober. Med sig havde hun en stok.
Dronningen besøgte Westminster Abbey den 12. oktober. Med sig havde hun en stok.
Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Elizabeth den 2. af Storbritannien er nok fyldt 95 år, men det forhindrer hende ikke i at fortsætte livet som regent.

Onsdag besøgte dronningen således kirken Westminster Abbey for at fejre 100-året for velgørenhedsorganisationen, The Royal British Legion, der blev grundlagt i maj 1921. 

Skønt dronningen altså ikke lader sig pensionere, medbragte hun dog et hjælpemiddel onsdag. Royal Central skriver, at hun tog turen forbi kirken med stok, og at hun heller ikke var alene afsted. Hun fik selskab af datteren Prinsesse Anne. 

Årsag ukendt

Royal Central skriver, at det er uvist, hvorfor dronningen er begyndt at gå med stok, men det er åbenbart ikke et hverdagssyn. Ifølge Royal Central brugte dronningen også stok efter en knæoperation i 2004, men det er ellers ikke normalt at se regenten gå med stok. 

Dronningen besøgte Westminster Abbey den 12. oktober.
Dronningen besøgte Westminster Abbey den 12. oktober.

Royal Central skriver, at velgørenhedsorganisationen blev grundlagt for at støtte veteraner, og deres pårørende, efter Den Første Verdenskrig. Dronning Elizabeth er protektor for organisationen. 

BBC skriver, at stokken såvel som den rute, Dronningen skulle gå fra sit køretøj og til selve ceremonien i kirken, var valgt for at sikre, at Dronningen fik den bedst mulige komfort. Det har BBC dog ikke fået bekræftet af Det Britiske Kongehus, der ikke har kommenteret på stokke-historien.

Powered by Labrador CMS