Dronningens barnebarn bekræfter skilsmisse
Ifølge Peter Phillips er en skilsmisse det bedste af hensyn til børnene.
Som Kendte.dk allerede har skrevet, går der rygter om, at dronningen Elizabeths barnebarn, Peter Phillips og hans hustru, Autumn Phillips, har besluttet at gå hver til sit. Nu bekræfter parret historien og fortæller samtidig lidt om årsagen til beslutningen. Det skriver blandt andet Mirror.
Artiklen fortsætter under videoen
Mediet fortæller, at parret mener, en skilsmisse er en nødvendig beslutning for et fortsat venskab og at det er det bedste for deres to børn.
Af en erklæring fremgår det, at Peter og Autumn Phillips er enige i beslutningen, og at HM Dronningen samt medlemmer af begge familier var blevet informeret inden offentliggørelsen.
”Beslutningen om at skilles og dele forældremyndighed er skete efter mange måneders drøftelser og overvejelser, og selvom det er trist, er det en mindelig beslutning. Første prioritet er nu fortsat i fællesskab at sikre trivslen for vores vidunderlige døtre Savannah på 9 og Isla på 7 år”, fremgår det videre.
Der er allerede blevet spekuleret i, om Autumn Phillips kunne finde på at lave en ‘Harry og Meghan’ og flytte til Canada, hvor hun stammer fra. Men det afvises i erklæringen.
Hun bliver boende i Gloucestershire for at være tæt på og bidrage i opdragelsen af parrets to døtre.
Peter Phillips, der er søn af dronningens datter, prinsesse Anne, og Autumn Phillips blev gift i 2008 efter at have mødt hinanden til et Grand Prix i Montreal, Canada.
Dronning Elizabeth sige at være meget tæt forbundet med parret og skulle være helt knust over skilsmissen.