Dronningens hjem står gabende tomme

Nu er der ingen royale beboere på hverken Buckingham Palace eller Windsor Castle

Offentliggjort Sidst opdateret

Hverken Buckingham Palace eller Windsor Castle har efter dronning Elizabeths død den 8. september fået nye, kongelig beboere. 

Og udsigten til at nogen flytter ind, er tilsyneladende lang.

Bliver i Clarence House

Det skriver The Sun, som allerede for en uges tid siden kunne berette, at kong Charles og Camilla ikke agter at indtage Buckingham Palace så længe, det er under renovering - som det efter planen vil være de kommende fem år.

De bliver boende i det nærliggende Clarence House, men vil dog benytte sig af kontorene på Buckingham Palace i forbindelse med deres pligter.

Er netop flyttet

The Sun nævner også, at det var ventet, at William og Kate ville rykke ind på Windsor Castle, efter de fik titel af prins og prinsesse af Wales. 

Men det synes heller ikke lige op over.

Parret og deres tre børn flyttede for nylig ind på Adelaide Cottage, der ligger tæt på Windsor Castle, og bliver angiveligt boende der en rum tid endnu.

Buckingham Palace set fra havesiden.
Buckingham Palace set fra havesiden.
Windsor Castle
Windsor Castle
Powered by Labrador CMS