Duftsucces og kaviar på et sølvfad
Rihanna fejrede, at ny duft lynhurtigt var udsolgt
Alt hvad Rihanna rører ved, synes at blive til guld. Hun er angiveligt også god for 1,7 milliarder dollars.
Det svarer til i omegnen af 11 milliarder danske kroner.
Nu kunne det så ifølge People tyde på, at bankbogen bliver yderligere spækket.
Alt udsolgt
Sangerinden og forretningskvinden, der har tjent en stor del af sin formue på makeup-serien Fenty Beauty, lancerede tirsdag den 10. august sin første duft, Fenty Eau de Parfum.
Blot få timer senere kunne hun melde alt udsolgt.
Fejret i sengen
Det blev naturligvis fejret. Blandt andet med nogle ord og et par sigende fotos i et opslag på Instagram.
"Hvordan jeg vågnede op efter Fenty Parfum var udsolgt i morges," skriver hun med reference til billederne.
Her ser man hende morgenhygge i sin seng og iført solbriller nyde en portion kaviar serveret på et sølvfad.
Parfumen beskrives i en pressemeddelelse fra Fenty Beauty som 'krydret og sød på én gang' og indeholder noter af blandt andet magnolia, moskus, mandarin og bulgarsk rose.